VALLØBY-MOTION AF 1989
            image (2).jpg          
Løbedagbog for Lars Grønbek Nielsen
Cross Du Mont Blanc 2014

 
Siddende her i Chamonix med Mont Blanc knejsende lysende hvid i solen prøver jeg at tænke tilbage på årsagen til, at jeg er her igen.
 
Tidligere læsere af mine løbedagbog vil vide at jeg sidste år tog den fuldkommen skøre beslutning at deltage i Cross Du Mont Blanc (inspireret af min yngste datter Trine) - et 23 km langt trailløb i bjergene omkring Chamonix, et trailløb med ca 1500 højdemeter som et ekstra krydderi på turen. Vi deltog, vi gennemførte, men havde alle følelsen af, at kunne gøre det bedre.
 
Med den følelse i baghovedet var det forholdsvis nemt at fortrænge strabadser og smerte og beslutte at deltage igen.
Nu vidste vi jo, hvad det indebar!
Nu vidste vi, hvordan der skulle trænes for at være forberedt optimalt!
Det kunne umuligt blive det samme dårlige vejr, med dagsregn, temperaturer omkring de 10 grader i Chamonix og 3 grader i målområdet oppe på Planpraz!
Som en ekstra gevinst havde vi en fantastisk uge i Chamonix med sol og varme og masser af fysisk aktivitet
 
Som sagt var beslutningen nem, vi tilmeldte os, Kristoffer og jeg stadig til Cross Du Mont Blanc, men for Trine var udfordringen åbenbart ikke stor nok, for hun proklamerede, at hun da havde tænkt sig at deltage på Marathon distancen, med næsten 3000 højdemeter som et ekstra krydderi.
 
Næste punkt var optimering af træning, som for mit vedkommende betød en fortsættelse af det, der gav mig min genfødsel som løber -  trailløb! Mere end et år uden skader i mit læderede venstre ben kan ikke være en tilfældighed, men tror jeg, skyldes det faktum at i trailløb løbes der langt mindre statisk end i almindeligt gadeløb.
Jeg har i det forløbne år deltaget i en del trailløb i Danmark, samt lagt markant flere træningsløb på Køge Ås, hvor hvert træningspas typisk har været på 7 til 9 km med omkring 130 højdemeter.
Jeg har haft rigtig stor glæde af træningen, hvor jeg til trods for en øget træningsmængde med bedre form som resultat, hvor jeg fortsat har været skadesfri.
 
Således kom vi frem til dette års løb i Chamonix - undertegnede på Cross Du Mont Blanc 24 km., Trine på Mont Blanc Marathon 42 km. - Kristoffer måtte desværre melde fra, da han kom slemt til skade hjemme i Danmark et par måneder før løbet. En fodgænger gik lige ud foran hans cykel og i forsøget på at undgå kollision fik han en voldsom skade på sin ene hæl. En skade som diverse intensive behandlinger ikke kunne nå at få gjort kål på - sådan er vi alle underlagt skæbnens luner - noget Trine kan skrive under på, da hun stort set altid har haft ekstremt dårligt vejr i forbindelse med fysisk udfoldelse i Chamonix. To gange har hun på grund af dårligt vejr måttet vende om i forbindelse med forsøget på at bestige Mont Blanc. Sidste år var vejret som jeg jo beskrev det tidligere, mildest talt forfærdeligt. Og i år var det så på Marathon dagen at vejret var helt tosset. Så slemt at arrangørerne valgte at lægge ruten om af hensyn til løbernes sikkerhed, da der var lovet kraftigt tordenvejr og storm i højderne. Modsat havde jeg rigtig fine vejrbetingelser på dagen for Cross Du Mont Blanc. Da vi stod ved startlinien for at heppe på Trine, og det begyndte at regne og blæse, lyste håbløsheden ud af Trines øjne og hun proklamerede, at det var sidste gang, at hun rejste så mange kilometer for at løbe i regnvejr, kulde og storm. Til trods for at have alle odds imod sig (Trine hader kulde, regn og blæst) gennemførte hun Mont Blanc Marathon i den fine tid 7.02 og det var virkeligt en stor oplevelse at se hende blive heppet i mål, gennem Chamonixs gader, af entusiastiske franskmænd og nogle få danskere.
 
Tilbage til mit eget løb Cross Du Mont Blanc. Vejret var som tidligere sagt fint, og jeg følte mig rigtig godt tilpas. Belært af sidste års løb var jeg klar over, at det var vigtigt at få placeret sig fornuftigt i feltet, da de til tider meget smalle og meget stejle bjergstier ikke levner store muligheder for at avancere op gennem feltet. Så jeg så mine medløbere an, valgte min startposition og forberedte mig mentalt til nogle hårde og udfordrende km forude. Starten gik, og i løbet af kort tid fandt jeg ind i min rytme, som heldigvis så ud til at passe til mine medløbere. Ved 10 km. var min tid fantastisk, og jeg øjnede muligheden for en virkelig klar forbedring af sidste års tid. Eneste lille usikkerhed var en øm lægmuskel i mit udfordrede venstre ben. Mellemtiden ved første depot var stadig rigtig flot, jeg var stadig fint løbende og den første skrappe stigning op mod næste depot på Le Flegere gik efter planen, langsommere men i fuld kontrol. Her viste værdien af rigtig placering sig klart, da vi nu er på den stejleste og mest ufremkommelige del af turen. Turen op til Le Flegere består af to stejle opture med en stejl nedtur imellem. Ak, ak, ak - træerne vokser ikke ind i himlen, hovmod står for fald osv. - på den stejle nedtur gik det galt, min lægmuskel protesterede helt vildt mod den hårde behandling. Jeg satte tempoet ned i et forsøg på at stabilisere situationen. Det hjalp lidt, men jeg kunne godt fornemme at mit forspring i forhold til sidste år skrumpede. På den sidste stejle tur op til Le Flegere var jeg virkelig i vanskeligheder, og med udsigten til målet på PlanPraz 5 km foran mig, Mont Blanc massivet ude til venstre og Chamonix nede i dalen var jeg virkelig i psykiske problemer, skulle jeg droppe ud, eller skulle jeg forsøge at komme igennem? Jeg havde lovet Trine at ringe, når jeg var på Le Flegere, så det gjorde jeg, og jeg tror helt ulogisk, at det var hendes bekymrede stemme der gjorde udslaget. Bekymret for de havde mine mellemtider på nettet, og havde iagttaget min deroute! - Jeg sagde til Trine, at jeg ville fortsætte og forsøge at komme i mål. Som sagt så gjort, jeg kæmpede mig videre, kunne klart fornemme at jeg kompenserede helt vildt på nedturene og kæmpede lige så vildt med slidte muskler på opturene.
Arrangørerne havde valgt at flytte målet på Plan Praz for at give mere plads for publikum. Til gengæld havde de skabt et spektakulært opløb, der mest af alt mindede om en sort slalom piste - opad!. Jeg vil tro at min opløbstid må have været under 2 km. i timen, så det var absolut ikke nogen prangende ankomst til målet fra min side. Men opbakningen fra publikum var fantastisk, men hvis jeg kunne vælge, havde jeg nu nok givet køb på opbakning til fordel for et mindre spektakulært opløb!
 
Men fantastisk var det igen at have gennemført til trods for at mit mål om at forbedre min tid blev konverteret til et dårligere resultat - til gengæld var den øl jeg fik i målet, en af de bedste øl jeg har nydt i mit liv, der på toppen med Mont Blanc massivet i baggrunden og Chamonix solbeskinnet nede i dalen.
Og min ydmyghed og taknemmelighed for at have muligheden for at udfordre mig er stor.
 
Fakta:
Lars - Cross Du Mont Blanc - 24 km, 1800 højdemeter, 5 timer 17 minutter og 40 sekunder
Trine - Mont Blanc Marathon - 41,5 km, 3000 højdemeter, 7 timer og  2 minutter

 
                         
        
 

Her kan du skrive om alt, der har med dine motionsløb at gøre. Har du haft en god eller dårlig oplevelse med et af Spartas løb i København, et godt råd mod krampe i benene, salg af sko, du ved en fejltagelse har købt for store eller små, tips om intervaltræning, anbefaling af en smuk rute i omegnen, individuel fællestræning efter sæsonen er slut osv., osv.
Vi beder jer om at skrive under eget navn.

SEND MAIL ELLER BREV TIL OS I LØBSUDVALGET. 

 

Løbedagbog om Cross du Mont-Blanc.
Lars Grønbek Nielsen-3165 Valloberne.

Sandt at sige var jeg nok ikke kommet på ideen selv! En aften fortalte min yngste datter Trine at
hun havde fået anbefalet løbet som en fantastisk løbeoplevelse, og at hun derfor kunne tænke
sig at invitere sin søster Mette (min ældste datter) til at være med. Mette havde andre planer og
kunne ikke være med, men jeg kunne straks mærke at det var en udfordring som tændte mig
og for en kort stund glemte jeg fuldkommen min alder og sagde til Trine at det ville jeg da rigtig
gerne være en del af. Birgith som normalt er god til at få mig ned på jorden var straks med, da
hun så muligheden for at vi kom tilbage til Chamonix, hvor vi 8 år tilbage havde en fantastisk
vandreferie. Trines mand Kristoffer som normalt ikke løber, men er et atletisk menneske som
mestrer alt han sætter sig for, var ikke sen til at tage udfordringen op.
Næste skridt blev hurtigt taget - tilmelding i de respektive klasser, booking af "stamhotel",
hotellet som Birgith og jeg boede på 8 år tilbage.
Første advarsel om hvad vi havde besluttet os for, kom da vi efter tilmelding blev bedt om en
fyldestgørende lægeerklæring om at vi på egen risiko helbredsmæssigt kunne deltage i løbet!!!!
Her var det også første gang at selverkendelsen sneg sig ind, for alt andet lige var det jo ikke
bare et almindeligt 24 km løb! - men et løb som starter i Chamonix i ca 1000 meters højde og
ender i Planpraz i 2016 meters højde! - ikke nok med det er den totale højde forskel på 1456
meter, for det meste på smalle bjergstier. - På en gang skræmmende og facinerende !!!
Nå! - om ikke andet så kunne jeg da få tjekket mit helbred, hvilket jeg hurtigt fik gjort, og
heldigvis var mit helbred så godt at min læge kunne ønske mig held og lykke med projektet.
Næste udfordring som umiddelbart kunne synes lavpraktisk, var hvordan man forbereder sig til
24 km med 1456 meter højdemeter i Strøby Egede og omegn??
Det første jeg fandt ud af var at der rent faktisk er nogle få meters højdeforskel mellem
Kystvejen og Brinken - så det jeg startede med var intervaltræning, hvor jeg på alle sideveje
mellem Brinken og Kystvejen henholdsvis spurtede og løb normalt!
Allerede på dette tidspunkt begyndte jeg at få smag for regelmæssigt løb igen - en glæde for løb
som i rigtig mange år har haft stor betydning for mit velbefindende.
Nå men der gik jo ikke lang tid før jeg var nødt til at kigge efter nye udfordringer, både set i lyset
af at folk i området var begyndt at lægge mærke til den underlige gamle mand der løb op og ned
af sidevejene til Brinken og Kystvejen, men også for at få flere højdemeter på, da der godt nok
var langt fra ca 5 meter til 1456 meter!
Næste mål var Køge Ås! - Køge Ås blev min åbenbaring. Efter ganske få ture hvor jeg forsigtig
afprøvede de forskellige bakker, og dem som kender Åsen ved at der er mange og med
forskellig sværheds grader, ja så gik det op for mig hvor megen glæde der ligger i at løbe i
terræn, specielt i takt med at ens form bliver bedre og bedre.
Allerede på dette tidspunkt følte jeg at jeg havde nået mit første mål - den genvundne glæde
ved at løbe.
Tilbage til Cross Du Mont Blanc (24 Km/1456m) - dette løb er et af en serie løb i Chamonix som
foregår 3 dage sidst i Juni - startende fredag med 80 km løb med hele 6044 m højdemeter, og
samme dag Vertical løb på 3760 meter med 1000 meter højdeforskel, et løb som siksakker op
under gondolliften fra Chamonix op til Planpraz. Efterfulgt af 24km/1456m lørdag, og samme
dag 10 km løb samt 3 km børneløb. Endelig søndag sluttende med en Marathon med 2483
højdemeter med start i Chamonix og slut i Planpraz.
Hele Chamonix var i løbemode og ved indskrivning fandt vi lavlands løbere ud af hvor
grejfikseret trailrunning disciplinen er - man skal virkelig være fokuseret for ikke at få
komplekser på grund af mangelfuldt udstyr!
Efter fredag at have fået udleveret numre, studeret kort med løberute og løbekurver, gik vi ud og
fandt startområde og påbegyndte den mentale opladning.
Vejrudsigten lovede kulde og regn, ikke de bedste odds for så krævende et løb, men siddende
udenfor på en restaurant i hovedgaden nydende en omelet, bildte vi hinanden ind at vejrudsigter
før havde taget fejl. Mens vi sad der, lød der pludselig klapsalver og ned igennem hovedgaden/
gågaden kom de to første 80 km løbere. Først troede vi at det var forløbere så friske så de ud i
deres sponserede Salomon outfit. Men det var de 2 første i tiden 9.45.57. For 80km/6044m er
helt ubeskriveligt flot!!!!. Det var første gang med 80km. og man var nødt til at lægge ruten om
på grund af for meget sne på den oprindelige fastlagte rute
Lørdag morgen er det vores tur! - Cross Du Mont Blanc - vejrudsigten havde ret - regn og kulde
- men det lader 1300 løbere sig ikke sådan slå ud af, så stemningen er høj.
Mit mål er ydmygt, nemlig blot at gennemføre, så derfor stiller jeg mig ned i den bagerste del af
feltet.
Starten går og folk hujer og klapper og er i højt humør, og ingen lægger mærke til regnen.
Jeg mener at have studeret højdekurver godt og har en ide om at de første 12 km er forholdsvis
moderate i stigningen, så da vi møder stigninger efter omkring 4 km, stigninger der får de første
ned i gang, ja så bliver jeg belært om at en ting er at højdetræne på Køge Ås noget ganske
andet er at løbe Cross Du Mont Blanc.
Pulsen stiger og jeg bliver nødt til at smide min regnjakke da den ikke er åndbar.
Efter 12.5 km er der første forplejning med både sportsdrik, cola, frugt, kage og chokolade!
Jeg er rigtig tilfreds med min tid, min krop føles god, så vel forplejet sætter jeg kurs mod næste
forplejning 6 km længere fremme på Chalet de la Flegere. Men med stigning fra ca 1200 meter
til 1897, så er der ingen nemme løsninger, kun hårdt arbejde af stier der siksakker op i skyerne
til Flegere.
Denne del af turen trækker virkelig tænder ud og der er ikke mange i mit felt der
løber over længere distancer. Hvad værre er at her begynder kulden at påvirke os alle, jeg har
fået min jakke på igen, og kunne faktisk godt have brugt mine løbehandsker, så dem der ikke
har været forberedt på vejret er virkelig i vanskeligheder.
Endelig dukker Flegere op i disen og vi bliver mødt med musik og syngende hjælpere, vi kan
her også få varm kaffe og the. Kaffen er nok den bedste jeg har smagt i lang tid, og en stor
mental hjælp er også den guitarspillende sanger med sit playback orkester, og med koret af
hjælpere - højt humør til de sidste ca 6 km som ender i 2016 m højde. - supert, fra 1897 til 2016
på denne sidste del af turen må jo være en skovtur! Men så nemt er det ikke, for inden da skal
vi lige et par hundrede meter ned, så sidste del af turen ender med virkelig at kalde på de sidste
ressourcer der er tilbage i kroppen og her må jeg virkelig lytte til mit dårlige ben og ikke forcere
ud over benets muligheder!! - de sidste par km. hvor man kan se Planpraz og kan se hvor langt
man skal ned for at komme op til mål føles uoverkommelige - så da jeg endelig har fået kæmpet
mig i mål er det en kæmpe forløsning og en stor personlig sejr.
Nu hvor jeg sidder i haven ved vores hotel i strålende solskin og med udsigt op til Mont Blanc
føler jeg stor taknemmelighed - at have genvundet glæden ved løb, samtidig med at have
gennemført et så spetakulært løb som Cross Du Mont Blanc er bare fantastisk. Og til alle der
har gidet læse med hertil kan jeg kun sige at trailrunning er sagen - Cross Du Mont Blanc
er fantastisk og hvis ikke det er krævende nok kan I jo bare vælge en af de mere krævende
discipliner jeg har beskrevet.
Hvad med tider ? - Jo, jeg håber med ovenstående at have skabt forståelse for tiderne, som
isoleret set ikke er prangende, men sat i sammenhæng med den personlige udfordring, vejret og
terrænet føles rigtig fine.
Trine - 3.43.03
Kristoffer - 3.43.00
Lars - 4.52.28
Skræmmende at vinderen kan løbe over 12 km.t. i snit og komme i mål på 1.55.37.
Kære læsere - håber at ovenstående kan inspirere til at også almindelige løbere kan få glæde af
at sætte overliggeren højt, og få glæde og tilfredsstillelse af det.
Med løbe hilsen fra Lars Grønbek Nielsen.
 
  
OP PÅ LØBEBÅNDET. ERFARINGER FRA ET LANGT LØBELIV
GODE RÅD OM ISÆR SKO
af Lars og Hans
 
Vi har begge løbet i rigtig mange år, fra dengang New Balance var en lædersko, Nike var i sin barndom og Adidas det store mærke. Vi har sikkert gjort alle de fejl, man som nybegynder uden ordentlig rådgivning kan gøre, men vi har overlevet uden store skader. Nye løbere og gamle, der trænger til en opfriskning, kan måske lære noget af vores erfaringer.
Sko. Al løb starter ikke ved fødderne, men i hoved og skuldre – det vender vi tilbage til. Men skoene er selvfølgelig det vigtigste redskab. Der er rigtig mange mærker på markedet, der skiftes model flere gange om året. Altså er der altid basis for et godt køb på udsalg. MEN GØR DET IKKE, før du kender ”din” sko af erfaring. Du skal først en tur på løbebåndet, hvor et videokamera registrerer din løbestil. I Køge kan Run4All på Torvet 15 (inde i Ostehusets gård) tilbyde denne service. Deres hjemmeside er for tiden (juli 2008) under udvikling. I København og Lyngby kan du vælge Marathon Sport og Løberen, begge har en hjemmeside. På løbebåndet vil det afsløres, om du løber neutralt eller falder til en af siderne, pronerer. Det er helt afgørende for din løbekarriere, at din løbestil testes og at dine nye sko købes efter resultatet. Hvis du ikke er så heldig, at ”din” sko er på tilbud eller udsalg, må du regne med at skulle betale ca. 1000 kr. Sko holder til ca. 800 km, så løb er stadig en billig sport. Af neutrale løbesko kan nævnes Nike Pegasus, Asics Nimbus, Adidas Response Cushion, Saucony Triumph og New Balance 1062. Mange løbere bliver fejlagtigt fortalt, at næsten alle har brug for en pronationssko. Det er ikke rigtigt. Omkring 20% har ikke brug for det. Hvis du løber neutralt, kan en pronationssko give problemer i knæene. Derfor gentager vi: Op på det professionelle løbebånd!! Også når du køber nye sko i ”dit mærke” og model. Du kan nemlig med tiden have udviklet en ændret løbestil. De nævnte skomærker har en hel stribe pronationssko, hvor Asics 2130 og Kayano for tiden er de mest solgte. Men markedet ændrer sig hele tiden. Endelig vil vi gerne slå et slag for at supplere dine standardsko med særlige vinter- og trailsko. Vinterskoene har en vandafvisende og mere tæt overdel, og trailskoene har en sål, der griber bedre fat i smattet underlag. Du kører vel heller ikke på sommerdæk om vinteren?
Sokker. Smid de gamle bomuldssokker ud og køb nogle egentlige løbesokker i for eksempel CoolMax. Bomuld holder på sveden, og det giver vabler i længden. De kendte sko- og tøjmærker har alle sokker, husk dog også at se på mærket Falke, der giver den i rigtig gode højre-venstre-sokker. Hvis du har tendens til krampe i læg og skinneben, kan de nye, stramt siddende løbestrømper anbefales.
Trøjer, bukser og jakker har de fleste styr på. De gamle, forvaskede bomulds t-shirts er afgået ved døden og erstattet af behagelige kunststofmaterialer. Her er der sket en voldsom udvikling i retning af meget mere behageligt og funktionelt tøj, så gårsdagens glimrende tøj er sandsynligvis afløst af noget meget bedre – til skade for pengepungen!
Pulsur? Et godt pulsur er et nyttigt hjælpemiddel til at holde et fornuftigt tempo og/eller træne med intervaller. Polar er kendt for rigtig god kvalitet og service. Deres model RS 200 kan alt det, du har brug for uden at koste en mindre formue.
Gode råd fra andre end os kan findes på hjemmesiden Dourun. Her kan man også finde rigtig gode træningsforslag for nybegyndere og opefter samt spørge om alt mellem himmel og jord, der har med løb at gøre.
Løb starter i hoved og skuldre! Løb er en mental proces. Det kan være en god idé at have planlagt det enkelte løb hjemmefra – hvor langt, hvilken rute på hvilket tidspunkt. Er hastighed eller distance det vigtigste. Hvis du mister lysten eller får dårlige resultater over en længere periode, skulle du måske glemme alt om tid (hastighed), lade være med at se på uret og blot nyde løbet som ren motionen. Mindst lige så vigtigt er det at finde en afslappet løbestil. Altså: Ned med skuldrene. Er den helt gal med motivationen, kan et par nye løbesko give inspiration!
 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite