SPORTMASTER Kvindeløb 2017
 
 
Så er det tid til det årlige Sportmaster Kvindeløb igen. For 12. gang inviterer SPORTMASTER i Køge sammen med ugeavisen Køge Onsdag til Kvindeløb i Solgårdsparken i Strøby Egede onsdag, den 24. maj kl. 18.30.
Det er, som sagt, 12.gang, at der løbes/gås, tiende gang fra Solgårdsparken, der er en fantastisk ramme om arrangementet, hvor der er mulighed for en rigtig hyggelig aften sammen med familie, venner eller kolleger.
Solgårdsparkens venner stiller grill til rådighed samt sælger kaffe, kager, is, øl, vin og vand til rimelige priser (der må ikke medbringes drikkevarer i parken).
Selve ruten er på 7,5 km både for løbere og gængere. Start og mål er ved de røde pavilloner, og turen går ud gennem villakvarteret til Bakkegårdsvej, videre ad cykelstien langs Stevnsvej til tunnelen, ad Tryggevældestien over Ådalen til Valløby, på cykelstien langs Køgevej til Elverhøj, over den røde bro, til Engvangsvej og retur til Solgårdsparken.
Sidste år deltog ca. 800 kvinder i løbet.
Al tilmelding til Kvindeløbet foregår fra SPORTMASTER butikken i Brogade i Køge, og prisen for at deltage er 130 kr. Samtidig får man udleveret en flot svedtransporterende,T-shirt til løbet, til en værdi af  kr.250. senest 20. maj 2017. (Eftertilmelding på dagen 150 kr. uden T-shirt). .
Efter løbet udleveres der vand og frugt til alle, og der er præmier og pokaler til de tre første blandt løbere/gående samt et væld af lodtrækningspræmier fra SPORTMASTER blandt alle, der har deltaget.
Så alle piger - nu er det bare med at få fat i veninderne og komme ud i butikken og få meldt til.
Det er som sædvanlig Valløby Motion, der står for den tekniske afvikling af arrangementet, klubben stiller med 40 mand, så det hele kan afvikles uden problemer, og alle pigerne kan få en god aften.

 

 
KOPIER KUPONEN, SKRIV DEN UD, UDFYLD OG INDLEVER DEN HOS SPORTMASTER KØGE.
ValløbyMotions konto nr. til banken kan bruges til tilmelding af kvindeløbet
for udenbys deltagere.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite